Mennesker med udviklingshæmning har et grundlæggende behov for vejledning og støtte til at håndtere hverdagen. I takt med den stigende alder sker der yderligere funktionstab og behovet for hjælp og vejledning øges.
Den hjælp som det ældre og demente menneske med udviklingshæmning tilbydes, skal dog stadig understøtte muligheden for, at den enkelte i videst mulige omfang har ansvar for sit eget liv.
Hjælpen skal derfor gives med respekt for den enkeltes ret til selvbestemmelse og til at leve et værdigt liv. Det stiller særlige krav til den pædagogiske- og sundhedsfaglige indsats.
Sundhedspleje for ældre med udviklingshæmning
Ældre mennesker med udviklingshæmning rammes af de samme aldersbetingede sygdomme og livsstilssygdomme som den øvrige befolkning. Det kan fx være gigt, aldersdiabetes, øjensygdomme og hjerte-karsygdomme.
Mennesker med udviklingshæmning har ofte ikke selv de kognitive forudsætninger, der skal til for at erkende og reagere på sygdomstegnene.
Derfor må det faglige personale være opmærksomme på, om der er lidelser, som personen skal i behandling for. Desuden skal det faglige personale tage ansvaret for den sundhedsforebyggende indsats gennem fx kost, motion og løbende sundhedsundersøgelser hos den praktiserende læge.
Læs mere om udviklingshæmning og demens her