Refleksionskort: Start samtalen om senfølger efter seksuelle overgreb

Socialstyrelsen2022

Taler I om senfølger efter seksuelle overgreb på din arbejdsplads? Og er I opmærksomme på, om de borgere, I møder, kan have senfølger? Bestil Socialstyrelsens refleksionskort og få hjælp til tage den faglige dialog.

Fagpersoner kan opleve tvivl og have berøringsangst i arbejdet med mennesker, som har senfølger efter seksuelle overgreb. Men ved at tale åbent om problemstillingen, kan I styrke jeres faglige indsats og skabe et bedre arbejdsmiljø. 

Socialstyrelsen har udviklet et sæt refleksionskort, der skal være med til at sætte senfølger på dagsordenen og give inspiration til at starte samtalen om emnet.

Styrk dialogen med refleksionskort

Refleksionskortene kan bruges som redskab til at styre den faglige dialog om, hvordan I kan hjælpe og støtte mennesker med senfølger på en hensigtsmæssig måde både før, under og efter et møde.

Hvert kort indeholder en case og en række refleksionsspørgsmål, der kan bruges som afsæt for faglige drøftelser, fx på et teammøde, en temadag eller i mindre sparringsgrupper.

Refleksionskortene hører sammen med håndbogen ”Senfølger efter seksuelle overgreb – En håndbog til kommunale fagpersoner”. På hvert kort er der sidehenvisninger til, hvor man kan læse mere om emnet i håndbogen.

Kortene er inddelt i tre kategorier, som afspejler indholdet i håndbogen:

  • Genkendt tegnene på senfølger
  • Mødet med borgeren
  • Rammerne for at arbejde med senfølger.

Sættet består af 16 refleksionskort i postkortstørrelse.

Refleksionskortene findes både i en trykt og en digital udgave. Det er gratis at bestille og få tilsendt kortene.

Hent publikationen

Senfølger efter seksuelle overgreb - En håndbog til kommunale fagpersoner

Plakater - senfølger efter seksuelle overgreb

Bestil trykt udgave

Skriv i kommentarerne, hvis du har særlig ønsker

Har du kommentarer til din bestilling skriv her

Felter med (*) skal udfyldes