Mange kommuner oplever udfordringer på autismeområdet. Det kan dreje sig om antallet af sager, men også om sagernes kompleksitet. Tit står autismediagnosen nemlig ikke alene, men optræder samtidig med andre diagnoser eller problemstillinger. Autisme og udviklingshæmning optræder ofte sammen og andelen, der har begge diagnoser, vurderes også at være i vækst.
Social- og Boligstyrelsen offentliggør nu en rapport, der bidrager med viden om disse børn og unge og de indsatser, der kan hjælpe dem og deres familier.
Stor kompleksitet hos målgruppen
Autisme dækker som diagnose over et meget stort spektrum. Viidensafdækningen viser, at også når vi alene ser på børn og unge med autisme og samtidig udviklingshæmning, er der tale om en heterogen målgruppe, der er kendetegnet ved høj grad af kompleksitet.
Konkret kan kompleksiteten handle om, at kombinationen af autisme og udviklingshæmning i sig selv i høj grad påvirker barnets funktionsniveau, herunder barnets sproglige kompetencer, der for nogle i målgruppen kan være meget begrænset. En hel del af børnene har desuden andre samtidige vanskeligheder, fx angst, OCD eller depression, der yderligere kan have betydning for barnets samlede trivsel, funktionsniveau og støttebehov.
De sammensatte udfordringer skaber øget risiko for mistrivsel hos barnet selv og familien – herunder både forældre og søskende - og stiler også store krav til specialtilbuddene og de fagprofessionelles kompetencer. Udredningen er fx væsentlig for at sikre en målrettet indsats, men kan samtidig være krævende på grund af den store kompleksitet, som bl.a. indebærer, at der kan være symptomoverlap. Det kan vanskeliggøre en præcis diagnosticering.
Behov for specialiserede indsatser
Kompleksiteten betyder, at målgruppen ofte har brug for indsatser, der er moderat eller højt specialiserede, eller som kan tilpasses, så de matcher børnenes støttebehov. Det kan fx handle om måden, indsatsen bliver udført på, herunder struktur, rutiner og tydelig kommunikation. Der kan også være brug for en individuel tilpasning, jf. målgruppens store differentiering.
Vidensafdækningen peger på en række indsatser, der kan have relevans, fx Intensive Interaction, TEACCH, PACT (Paediatric Autism Communication Therapy) og Low Arousal, ligesom det fremgår, at forskellige hjælpemidler kan have stor betydning.
Vidensafsdækningen indikerer samtidig, at der er få indsatser, der er udviklet specifikt til målgruppen.
Usynlig målgruppe der sjældent inddrages
Udover, at der ser ud til at mangle målrettede indsatser til disse børn og unge, peger vidensafdækningen også på, at målgruppen på anden led er usynlig. Det er fx sjældent at se formidlingsmaterialer, der adresserer målgruppen særskilt, og målgruppen er også underrepræsenteret i autismeforskningen.
Det kan handle om, at det er svært at rekruttere de relevante familier, fordi der ikke i tilstrækkelig grad tages højde for de præmisser, de kan deltage på. Tilsvarende ses, at barnets perspektiv generelt ikke inddrages i tilstrækkelig grad. Det kan skyldes, at deres perspektiv ikke tillægges vægt, eller de særlige udfordringer, der kan være med at inddrage målgruppen.
Hent vidensafdækningen her