Nye leverandører af VISO-ydelser om senfølger efter seksuelle overgreb

27-04-2022

VISO forventer at indgå kontrakter med seks leverandører, der skal yde specialrådgivning og udredning vedrørende senfølger efter seksuelle overgreb. De nye kontrakter træder i kraft 1. juni 2022 og løber i fem år.

Udbuddet af VISO-ydelser om specialrådgivning og udredning i forbindelse med senfølger efter seksuelle overgreb er nu afsluttet. Udbuddet blev annonceret af Socialstyrelsen i februar 2022.

Seks leverandører

Socialstyrelsen modtog i alt 11 tilbud på VISO-ydelser om senfølger efter seksuelle overgreb. Det forventes, at der indgås kontrakter med seks nye leverandører, der fremover skal levere ydelser på området.

De nye kontrakter træder i kraft den 1. juni 2022 og løber til udgangen af april 2027.

Leverandørerne er:

  • CSM-Øst
  • Projekt Plan-B APS
  • CSM-Midt/Nord
  • CSM-Syd
  • Psykologviden
  • Psykolog og konsulent Lone Adamsen (CSSO).

Med indgåelse af de nye kontrakter er VISO dækket ind i forhold til de opgaver og den volumen, der har været udbudt.

Opdatering pr. 28. april 2022: Det fremgik tidligere, at de nye kontrakter løb til udgangen af maj 2027. Det er rettet til udgangen af april 2027. Red.

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her