Velkommen til DinSide

Kommunerne er de 98 områder, Danmark er delt op i. I hver kommune er der medarbejdere, som arbejder med, at der er styr på for eksempel skoler, veje og affald, men også med at hjælpe børn og unge, der har det svært.

Hvis din familie, de voksne i skolen eller andre voksne, du kender, ikke kan hjælpe dig, er der nogle voksne i din kommune, som arbejder med at finde ud af, hvad du har brug for. Der kan være mange grunde til, at du kan have brug for hjælp. Det kan være, hvis du føler dig utryg hjemme, hvis du er ked af det meget af tiden, eller hvis du eller nogen tæt på dig oplever vold eller mange voldsomme skænderier.

Måske drikker de voksne hjemme hos dig meget alkohol. Det kan også være, at de voksne har svært ved at passe på dig. Måske føler du dig meget alene med alting? Men det kan også være andre slags problemer, der er for svære til, at du kan klare det selv.

Det er kommunernes arbejde at finde ud af, om du og din familie har brug for hjælp og støtte, for at du får det bedre. Hvis du har brug for at få ændret noget i din hverdag, så kan du snakke med kommunen. Du har ikke ret til at bestemme helt selv, hvilken hjælp du skal have, men du har ret til at sige, hvordan du ønsker, det skal være.

Alle familier er forskellige, og derfor kan hjælpen også være meget forskellig. Måske skal du og din familie have noget hjælp til at klare hverdagen. Det kan være en kontaktperson, som hjælper dig eller jer med det, der er svært. Det kan også være, at du har brug for at tale med en psykolog, hvis du ikke har det godt. Eller at hele familien skal have hjælp. Så kan I få besøg af en, der er uddannet til at hjælpe familier – en familiebehandler.

Mange børn er i tvivl om, hvad forskellen er på kommunernes hjælp og hjælp fra fx BørneTelefonen. BørneTelefonen – og andre som dem – kan give dig gode råd, trøst og en voksen, der lytter til dine problemer. Hvis du har brug for tale med nogle voksne, der lytter til dig og forstår dig, kan du fx snakke med BørneTelefonen. Børnetelefonen kan også hjælpe dig videre til kommunen, hvis I sammen beslutter, at det er det bedste for dig.

Der findes en lov om børn og unge i Danmark. Den hedder barnets lov. I den står der, at de voksne fra kommunen skal undersøge, om de kan hjælpe dig, hvis du beder om det, eller hvis nogen er bekymrede for, hvordan du har det.

Du har altså ret til hjælp, hvis du har brug for det. Du har for eksempel ret til at bo i et trygt hjem, og gå i en skole, hvor du ikke oplever mobning eller forskelsbehandling. Og du har ret til at blive hørt. Det betyder IKKE, at du altid kan bestemme – men din mening SKAL tælle med.

Når du skriver eller ringer til kommunen - eller besøger den - behøver du ikke fortælle, hvad du hedder, eller hvor du bor, hvis du ikke har lyst. Det vil sige, at du kan være anonym.

Men hvis kommunen mener, at du har det så svært, at du har brug for hjælp lige nu, eller hvis du eller nogen tæt på dig er i fare, kan det være nødvendigt, at kommunen får dit navn at vide. Hvis det sker, er du nødt til at fortælle, hvem du er, for at kommunen kan hjælpe dig. Og her kan det ske, at kommunen også bliver nødt til at informere dine forældre.

Når du kontakter kommunen, vil det for det meste være en børne- og ungerådgiver, du skriver eller taler med – en person, der giver råd og ved en masse om, hvordan man løser problemer som dine. De arbejder med at skaffe hjælp til børn eller familier, der ikke har det godt. Nogle gange kaldes de også for sagsbehandlere eller socialrådgivere.

Ligesom butikker har kommunen åbent på nogle tidspunkter og lukket på andre tidspunkter. Men problemer følger ikke nødvendigvis åbningstider. Hvis du har så meget brug for hjælp, at det ikke kan vente til næste dag, fx hvis du bliver slået, skal du ringe til kommunen. De har et nummer, du kan ringe til. Telefonen kan blive taget af en rådgiver eller af en fra politiet, som vil finde ud af, om de kan hjælpe dig. Og husk, hvis du er i fare eller har tanker om at gøre skade på dig selv, skal du altid ringe 112 med det samme.

Hvis du har skrevet eller talt med en børne- og ungerådgiver hos kommunen, vil han eller hun prøve at finde ud af, om du har brug for hjælp fra kommunen.

Måske fortæller rådgiveren dig, at han eller hun vil undersøge, hvordan du får den bedste hjælp. Det betyder, at rådgiveren ringer til dig igen, så I sammen kan aftale, hvad der skal ske.

Det kan også være, rådgiveren foreslår, at du skal tale med en god ven, dine forældre, BørneTelefonen eller en anden telefonrådgivning, der passer til dine problemer.

Hvis du ikke ved, hvilken kommune du bor i, eller du er i tvivl, så så kan du klikke på den blå knap her på siden, der hedder ”Jeg kender ikke min kommune”. Når du har klikket på den blå knap, kommer der en boks op, som du skal sige okay til, så vi kan vise dig din kommune. Det er vigtigt, at du er i den by, du bor i, når du trykker, så vi kan finde den rigtige kommune. Vi kan ikke se, hvem du er, så du kan trygt trykke på knappen. Når du har trykket på knappen, kommer der et navn frem på den kommune, du er i. Klik på det – så kommer du automatisk hen til den rigtige side.

Hvis du godt ved, hvilken kommune du bor i, så tryk på den grønne knap her på siden. På listen kan du søge din kommune frem og klikke på den – så kommer du direkte hen til den side, hvor du kan få fat i en voksen, du kan tale med.

I Danmark er det sådan, at det kun er dem, der arbejder i lige præcis i den kommune, hvor du bor, der kan og må hjælpe dig. Derfor er det vigtigt, at du taler med dem, der sidder i DIN kommune.