Mennesker med et stof- eller alkoholmisbrug er en forskelligartet gruppe med meget individuelle problemstillinger. En del af gruppen er socialt udsatte og har en række andre problemstillinger ud over misbruget.
Definition af stofmisbrug
Stofmisbrug forstås som et forbrug af rusmidler, der medfører sociale, psykiske og/eller fysiske problemer for brugeren. Det er med andre ord konsekvenserne af et forbrug af stoffer, og ikke udelukkende stoffet eller stofbrugen i sig selv, der afgør, om en borger har et stofmisbrug.
I vejledningen til serviceloven defineres stofmisbrug som et forbrug, hvor ”En person med et stofmisbrug har et vedvarende og skadeligt brug af narkotika i en sådan grad, at det medfører skader eller problemer for vedkommende selv og/eller nærtstående samt samfundet. Skaderne vedrører personens psykiske og fysiske tilstand samt sociale relationer.”
Social stofmisbrugsbehandling
Kommunerne har, ifølge servicelovens § 101, pligt til at yde social stofmisbrugsbehandling til borgere med behandlingskrævende stofmisbrug. Borgere, der ikke har andre sociale problemer end misbrug, kan ifølge servicelovens § 101 a modtage anonym stofmisbrugsbehandling.
Social stofmisbrugsbehandling består af sociale indsatser, der har til formål enten at:
- bringe et misbrug til ophør og fastholde dette ophør
- reducere indtaget af rusmidler eller forebygge en forværring af indtaget
- reducere skaderne af stofmisbruget
Målet med social stofmisbrugsbehandling vil afhænge af en helhedsvurdering af den enkeltes behov, ressourcer og ønsker. Indsatserne har til formål at reducere sociale, psykiske og fysiske barrierer for at opnå ophør, reduktion eller forebygge en forværring af stofmisbruget eller reducere skader. Indsatsen må derfor planlægges individuelt og i samarbejde med borgeren.
Definition af alkoholafhængighed
På sundhedsområdet anvendes betegnelsen misbrug generelt ikke om de legale rusmidler, såsom alkohol og nikotin. I stedet taler man om henholdsvis skadeligt alkoholforbrug og alkoholafhængighed, som begge er diagnoser i WHO’s diagnosesystem ICD-10:
”Skadeligt alkoholforbrug defineres som et forbrug, der har medført helbredsskade (fysisk eller mentalt), og hvor patienten ikke opfylder de diagnostiske kriterier for alkoholafhængighed. […]” (Sundhedsstyrelsen)
Alkoholafhængighed er til stede, når tre eller flere af WHO´s kriterier for afhængighed er opfyldt. Kriterierne er:
- Craving (tvangsmæssigt ønske om at drikke)
- Kontroltab
- Fysiske abstinenser
- Toleranceudvikling
- Mindsket interesse for andre aktiviteter eller et stort forbrug af tid på at skaffe alkohol
- Fortsat drikkeri på trods af kendskab til de skadelige følger.
Alkoholbehandling
I modsætning til social stofmisbrugsbehandling, som hører under serviceloven, hører alkoholbehandling under sundhedsloven. Kommunerne har efter sundhedslovens § 141 pligt til at yde alkoholbehandling til borgere med en alkoholafhængighed.
Social- og Boligstyrelsen har fokus på de borgere med en alkoholafhængighed, som samtidig er socialt udsatte. Det er uvist, præcist hvor mange socialt udsatte mennesker med en alkoholafhængighed, der findes i Danmark. Et forsigtigt skøn, foretaget af Statens Institut for Folkesundhed, peger på ca. 15.000.