Tilbud til voksne med senfølger

Senest opdateret 20-04-2022

Der findes en række forskellige tilbud rettet mod borgere med senfølger. Hvilke tilbud, der passer til den enkelte borger, afhænger af borgerens ønsker, udfordringer og ressourcer.

Nogle borgere med senfølger kan have behov for en psykologisk eller psykiatrisk behandling, mens andre hovedsageligt har brug for at indgå i frivillige fællesskaber.

Borgere med senfølger har i nogle tilfælde komplekse udfordringer knyttet til deres senfølger som fx misbrug, vold i nære relationer, hjemløshed og psykiske udfordringer. De vil have behov for flere samtidige indsatser på tværs af aktører og sektorer. Fx vil nogle have behov for social støtte gennem kommunen, samtidig med at de modtager specialiseret behandling.

Oversigt over tilbud

Du kan finde et overblik over relevante tilbud til borgere med senfølger efter seksuelle overgreb i oversigten.

tilbudsoversigt

Tilbuddene i overblikket er enten gratis, delvist gratis eller gratis med henvisning fra egen læge eller kommunen.

Kontakt via sikker mail

Skal du sende fortrolige oplysninger til os?

Kontakt VISO

Har du som borger eller fagperson behov for rådgivning, kan du kontakte den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO)