At tænke egen bolig

Ændringen fra at fokusere på boligparathed til Housing First kræver en betydelig kulturændring i den kommunale forvaltning, blandt medarbejdere og i boligsektoren.

Borgere med komplekse støttebehov er ofte helt afhængige af kommunens hjælp til at finde en bolig. Boligløsningen kan bl.a. ske gennem den kommunale boliganvisning, boligbrev i en boligforening eller udlejning hos privat boligejer. Der bør ikke stilles krav til adfærd eller behandling fx om at reducere eller ophøre med misbrug eller om at følge misbrugsbehandling.

Tværtimod er en stabil boligsituation med social støtte en forudsætning for, at borgerens livssituation kan styrkes på andre områder. Det er vigtigt at være opmærksom, hvis praksis i den kommunale boliganvisning er, at der stilles krav til borgeren om at reducere eller ophøre med misbrug, behandling, eller andre krav om boevne som en forudsætning for at blive indstillet til en bolig.

Ansvarsfordeling i Housing First

Ansvaret for den sociale støtte til borgeren ligger hos kommunen og ikke hos boligorganisationen. Det er vigtigt, at kommunen og bostøttemedarbejderen indgår i en tæt dialog med boligforeningerne i forhold til at håndtere spørgsmål om fx naboskab, konflikter, husorden mv., og om hvordan borgeren eventuelt kan indgå i sociale aktiviteter i lokalområdet.

Ændringen fra fokus på boligparathed til Housing First kan også gøre sig gældende i andre enheder. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at myndighedssagsbehandlere på misbrugscentre i nogle kommuner foretager indstillinger til boliganvisning. Hvis boligparathedstilgangen er fast praksis, er det vigtigt at arbejde med en omstilling til, at der anvises til egen selvstændig bolig med intensiv bostøtte tilknyttet tidligt i et indsatsforløb.

Gode erfaringer med fastholdelse af bolig

Med intensiv bostøtte kan langt de fleste borgere med svære, komplekse støttebehov bo i egen bolig og fastholde boligen, viser erfaringer fra hjemløsestrategien. Mange borgere med komplekse støttebehov, som er blevet anvist til egen bolig, kan fastholde boligen på trods af, at forventningen var, at denne gruppe ville have meget vanskeligt ved at bo i egen bolig.

En væsentlig erfaring er, at det ikke er muligt på forhånd at udpege, hvem der kan bo i egen bolig. Derfor bør egen selvstændig bolig med bostøtte være den primære indsats, der afprøves først, og der kan være tilfælde, hvor en borger tilbydes en bolig flere gange, før det lykkes at fastholde boligen.

Det er vigtigt, at borgeren ikke udelukkes fra fx kommunal boliganvisning efter et enkelt fejlslagent forsøg på at flytte i egen bolig. Tværtimod ligger det i Housing First tilgangen, at hvis første forsøg på at flytte i egen bolig mislykkes, bør der gøres et nyt forsøg såfremt borgeren ønsker det.

Senest opdateret 15-08-2019

Kontakt

Karin Egholm
Leder

Læs om samarbejde med Kriminalforsorgen

I arbejdet for blandt andet at sikre gode overgange fra løsladelse til egen bolig har Kriminalforsorgen udarbejdet materiale, der sætter fokus på myndighedssamarbejdet.