Kortlægning af børn og unge i risiko for at blive tiltrukket af kriminalitet og/eller at blive en del af en problemskabende ungegruppering er naturligt tilrettelagt som en integreret del af det forebyggende arbejde for børn og unge i kommunen. Det betyder, at der kan være behov for specifikt at sætte lup på netop den del af den forebyggende indsats, der vedrører opsporing af børn og unge i risiko for at blive tiltrukket af kriminalitet og/eller at blive en del af en problemskabende ungegruppering
De seks Redskaber, som præsenteres i de tre hæfter, kan supplere de redskaber i kommunen, der i forvejen anvendes blandt de forskellige faggrupper i det forebyggende arbejde. Det kan foregå ved at enten tilpasse eller erstatte eksisterende redskaber med redskaberne fra hæfterne
Anvendelsen af redskaberne – eller egne redskaber krydret med inspiration herfra – kan styrke det fælles sprog i kommunen, systematik, indblik i og overblik over børn og unge i risiko, ledelsesinformation m.m. Det er derfor relevant at overveje følgende spørgsmål for hvert af de seks redskaber i hæfterne: Kan redskabet bidrage til at forbedre vores nuværende arbejde med at opspore børn og unge i risiko for at blive tiltrukket af kriminalitet og/eller at blive en del af en problemskabende ungegruppering
Selvevaluering
Hvis kommunen vil sætte lup på arbejdet med børn og unge i risiko for at blive tiltrukket af kriminalitet og/eller at blive en del af en problemskabende ungegruppering, kan en mindre selvevaluering udgøre en god ramme. En selvevaluering omfatter en række spørgsmål. Gennemførelse af en selvevaluering skaber en struktureret ramme for dialog mellem de faggrupper i kommunen, der bidrager til forebyggelse og opsporing.
I dialogen om selvevalueringen får faggrupperne mulighed for at reflektere både over den samlede indsats i kommunen og over eget arbejde og ansvar for høj kvalitet. Selvevalueringen understøtter således den interne læring og kan bidrage til, at kvaliteten forbedres.
Selvevalueringsskemaet understøtter overvejelser såsom: Bygger opsporingsredskaberne på viden om risikofaktorer? Er der et fælles sprog om og fælles anvendelse af viden fra redskaberne på tværs af faggrupper? Anvendes redskaberne systematisk af faggruppen?
Udover refleksion om tilpasning af eksisterende redskaber eller ibrugtagning af nye redskaber kan selvevalueringen også give anledning til at se nærmere på, hvordan arbejdet med opsporing af børn og unge i risiko for at indgå i problemskabende ungegrupperinger overordnet set er organiseret på tværs af fagområder i kommunen. Organisering handler blandt andet om samarbejde mellem faggrupper, kommunikation, arbejdsgange og videndeling.
Der kan findes inspiration til indholdet i selvevalueringen i et selvevalueringsskema med refleksionsspørgsmål om status og forbedringsmuligheder her:
Selvevalueringsskema