Redskaberne til dette tema finder du i gardinet nederst på siden.
Fordeling af sager mellem sagsbehandlerne skal tilrettelægges, så der sker korrekt og hensigtsmæssig behandling af alle sager, og så kompetencer og kapacitet udnyttes bedst muligt.
Det kan nævnes, at kommuner, som er lykkedes med en hensigtsmæssig fordeling af sager, og hvor sagerne bliver fulgt tæt, har investeret i et forebyggende arbejde og har haft lave sagstal pr. sagsbehandler.
Fordeling af sager til den enkelte sagsbehandler kan ske efter flere forskellige principper. Viden om sagsmængden og sagstyngden i forhold til sagsbehandlernes kompetencer og kapacitet udgør ledelsens grundlag for prioritering af ressourcer og fordeling af sager. Der kan med fordel udarbejdes en hensigtsmæssig praksis for fordeling af sager på området, som passer til de konkrete behov og muligheder.
Overordnet set kan sagsfordeling ske efter seks principper eller tildelingskriterier:
- ligelig fordeling af sager pr. sagsbehandler
- fordeling af sager mellem teams
- fordeling af sager efter distriktopdeling
- fordeling efter CPR-nr.
- fordeling efter særlige kompetencer
- fordeling efter ledelsesmæssig vurdering.
Fordele og ulemper ved fordelingsprincipperne
Der er fordele og ulemper forbundet med alle de forskellige principper for fordeling af sager mellem sagsbehandlerne. De enkelte fordelingsprincipper udelukker ikke nødvendigvis hinanden, fx kan man fordele sager på distriktsteam og derefter fordele sagerne mellem sagsbehandlerne efter ledelsens konkrete vurdering.
Fordelingen skal desuden ses i sammenhæng med de politiske målsætninger for området og den valgte organisering af arbejdet. Herunder antallet af sager pr. sagsbehandler og antallet af sagsbehandler pr. leder.
Redskaber
Her følger to redskaber til at sikre en god fordeling af sager, hvor kompetencer og kapacitet udnyttes bedst muligt.