Hvordan vælges mellem forskellige organiseringsformer?

Den overordnede organisering skal tilgodese hensyn om både kontinuitet set fra barnet eller den unges perspektiv, og at de nødvendige ressourcer, kompetencer og viden er til stede til at skabe god kvalitet i sagsbehandlingen.

I tjeklisten til fordele og udfordringer tages udgangspunkt i fire overordnede organisationsmodeller, som i dag er udbredte i kommunerne. Modellerne er ikke gensidigt udelukkende. De omfatter:

• model for selvstændig organisering af området for børn og unge med særlige behov.
• model for organisering af området for børn og unge med særlige behov sammen med området børn og unge med handicap.
• model for organisering af området for børn og unge med særlige behov sammen med almenområdet for børn og unge.
• model for selvstændig organisering af ungeområdet (fx 16 – 24 år).

Tjekliste til fordele og udfordringer ved forskellige organiseringsformer.

I ledelsens arbejde med at vælge organisering indgår, hvordan ansvars- og rollefordelingen skal være på ledelsesniveau. I en hierarkisk linjeledelse skal der opbygges et fundament, som gør, at der er ledelsesmæssig bevågenhed på alle relevante opgaver, at ledelsen kan spille sammen som gruppe, og at ledelsesressourcerne anvendes effektivt.

Det gælder også i det tværgående samarbejde mellem ledere, hvorfor vejledningen til ansvars- og rollefordeling eventuelt også kan anvendes som afsæt for en beskrivelse af rolle- og ansvarsfordelingen af den tværgående organisering. Organisationen bør ligeledes rette sin opmærksomhed på de opgaver, som løftes af personale uden formelt ledelsesansvar (eksempelvis konsulenter og koordinatorer).

Vejledning til ansvars- og rollefordeling for linjeledelsen

Den interne teamorganisering af sagsbehandlingen skal både tilgodese hensynet til kontinuitet i sagsbehandlingen fra barnet eller den unges perspektiv, et effektivt flow i sagsbehandlingen, og at de nødvendige ressourcer, kompetencer og viden er til stede til at skabe god kvalitet i sagsbehandlingen.

I tjeklisten til fordele og ulemper tages udgangspunkt i to modeller for teamorganisering, som i dag er udbredte i kommunerne. Modellerne omfatter:

• teamopdeling med fokus på sammenhæng i sagsforløb.
• teamopdeling med fokus på specialisering.

Tjekliste til fordele og ulemper ved forskellig teamorganisering

Organiseringen af det tværgående samarbejde mellem sagsbehandler, leder, børn- og ungeudvalg og evt. visitationsudvalg kan understøttes gennem en konkretisering af kompetenceniveauet for de forskellige parter. En kompetenceplan beskriver, hvem der har beslutningskompetence for de enkelte sagstyper. Kompetenceplanen kan anvendes af ledelsen til at sætte fokus på ensartethed i sagsbehandlingen.

Eksempel på beslutningskompetenceplan

Den konkrete tilrettelæggelse af den interne organisering hænger sammen med ambitioner og mål i styringsgrundlaget, overvejelser om specialiseringsgrad mv.

Eksempel 1 illustrerer overvejelser om organisering med fokus på et sammenhængende børne- og ungeliv, hvor nogle opgaver vurderes at have en sådan karakter, at de løses bedst i specialiserede faglige miljøer. Eksemplet sætter fokus på en kommune, hvor nogle af de mest indgribende sociale indsatser, som fx myndighedssagsbehandling, sociale indsatser samt specialrådgivning og ergo- og fysioterapi til børn og unge med handicap løses bedst i specialiserede faglige miljøer for hele kommunen.

Eksempel 2 illustrerer overvejelser om organisering, bl.a. med fokus på forebyggelse, hvor opgaver organiseres i tværfaglige teams - den såkaldte ”Sverigesmodel”.

Eksempel 1 på organisering

Eksempel 2 på organisering

Der er mange veje til at udvikle et ledelsesfælleskab om god faglig praksis og mål for opgaveløsningen. I denne guideline oplistes tre kerneområder ved arbejdet med at skabe fælles afsæt i den gode faglige praksis.

Vejledning til at skabe et fælles afsæt for god faglig praksis