Resultatmåling – hvad kommer der ud af indsatserne?

Temaet understøtter den faglige ledelse i at få viden om, hvad der kommer ud af de indsatser, der sættes i gang for børnene og de unge.

Redskaberne til dette tema finder du i gardinet nederst på siden.

Resultatmåling kan over tid bidrage til et bedre billede af, hvordan det går det enkelte barn eller den enkelte unge. Herigennem kan ledelsen også få viden om, hvorvidt nogle indsatser har bedre resultater end andre, og mulighed for prioritering. Den mere langsigtede resultatmåling kan bl.a. have fokus på, om børn og unge med særlige behov får en ungdomsuddannelse. På kortere sigt er det relevant at følge op på, om de børn og unge, som modtager hjælp, fx får en mere stabil skolegang.

Denne form for resultatmåling kan give skarpere og mere præcise beskrivelser af mål og målopfyldelse i handleplaner - og dermed styrke dialogen mellem myndighed og børn/unge og familier om mål og udvikling samt mellem myndighed og leverandør om mål og resultater. Herunder kan resultatmåling også styrke dialogen om opfølgningen på handleplan for forældre. Resultatmålingen kan også understøtte opfølgningen på de politiske mål og prioriteringen af ressourcer.

Samlet set kan viden om resultater skabe et grundlag for at målrette indsatsen for det enkelte barn eller den enkelte unge, styrke tilbudsviften og prioritere de indsatser, der virker.

Gevinster ved resultatdokumentation

Værdien af et koncept for resultatdokumentation, der følger op, er fx præciseret i eksemplet her på siden.

 

Hvad kan dokumentationsredskabet?

  • Dokumentere effekter af indsatsen for børn og unge med særlige behov.
  • Bidrage til, at vores indsats til børn og unge medvirker til, at de trives, udvikler sig og lærer bedre
  • Fungere som dialog- og udviklingsværktøj.
  • Skabe god dialog mellem myndighed og tilbud. Blandt andet om de kobles til planer, som er grundlaget for indsatsen.
  • Styrke det socialfaglige arbejde gennem systematisk opfølgning på planer.
  • Sikre et bedre fokus på udviklingen.
  • Give viden om, hvor vi skal sætte ind, når vores tilbud skal udvikles.

Erfaringer med resultatmåling

Der er ikke i Danmark en lang tradition for resultatmåling på området for børn og unge med særlige behov, og det kræver en ledelsesmæssig indsats at implementere redskaber til dette og bruge den viden, der skabes i den daglige praksis.

Stadig flere kommuner er begyndt at indsamle viden om resultater, enten gennem anvendelse af fx viden om skolefremmøde eller trivsel for børn og unge med særlige behov eller ved at anvende et systematisk redskab til resultatmåling. Redskaber til resultatmåling er fx inspireret af Børnelinealen eller af Resultatdokumentation, som tager afsæt i de fem forhold i den børnefaglige undersøgelse (umiddelbart udelades det sjette forhold: andre relevante forhold).

Viden om, hvad der kommer ud af indsatserne gennem anvendelse af resultatmålinger, er udfoldet i redskabet til resultatdokumentation. Redskabets afrapporteringsdel er baseret på at blive anvendt IY-understøttet. Resultatdokumentation overvejes integreret i DUBU, men er det ikke aktuelt.

Redskabets metode kan dog anvendes af sagsbehandlerne til at understøtte opfølgningen på resultater for barnet elle den unge. I så fald registreres oplysninger i tekst. Det betyder imidlertid, at det ikke automatisk er muligt at udtrække ledelsesinformation om resultaterne fra IT-systemet.

Redskaber

Her følger tre redskaber til at følge op på effekterne af indsatserne.

Vejledningen til resultatdokumentation beskriver resultatindikatorer og giver inspiration til anvendelse og formidling. Resultatindikatorerne måles her gennem registreringer, der ligger direkte i forlængelse af sagsbehandlingen. Herved skaber resultatdokumentation ikke unødvendigt merarbejde i sagsbehandlingen.

Resultatindikatorerne er anvendelige igennem hele styringskæden fra politisk niveau til sagsbehandler. Vejledningen beskriver, hvordan resultatdokumentation skaber værdi for disse forskellige modtagergrupper. I denne forbindelse giver vejledningen inspiration til formidling af resultatdokumentation til hver målgruppe.

I vejledningen tages udgangspunkt i forholdene i den børnefaglige undersøgelse og graden af udfordringer for barnet/den unge. Graden af udfordringer beskrives på en skala fra 0 til 4 for funktionsnedsættelser. Skalaen er udviklet af WHO og anvendes i forbindelse med funktionsnedsættelser som en funktionsscore. Yderligere information om skalaen (International Classification of Functioning, Disability and Health – Children & Youth (ICF-CY)) på henholdsvis udsatte- og handicapområdet kan findes på nettet.

Aarhus Kommune: Begrebshåndbog, udsatteområdet  

Aarhus Kommune: Begrebshåndbog, handicapområdet

Desuden anvendes en skala til at beskrive det samlede overordnede funktionsniveau. Dette angives med et bogstav fremfor et tal, så det er tydeligt, at der er tale om en samlet vurdering. Denne skala anvendes også på voksen-social-området.

Socialstyrelsen: DHUV

Når skalaerne anvendes i kommunen, er det en god idé at understøtte en ensartet anvendelse på tværs af sager, fx ved at sætte fokus på anvendelsen i forbindelse med kollegial sparring eller ledelsestilsyn. Samtidig er det en nødvendig forudsætning, at skalaerne kan anvendes, at sagsbehandlerne har kompetencer til at formulere mål og følge op på dem m.m.

Desuden skal resultatdokumentationen it-mæssigt understøttes, hvis viden herfra skal anvendes på tværs af sager i forbindelse med ledelsesinformation, og sagsbehandlerens opfølgning i den enkelte sag skal ske nemt. Resultatdokumentation er aktuelt ikke it-understøttet, men overvejes understøttet i DUBU på sigt.

At få de nødvendige forudsætninger på plads omfatter dermed i nogle kommuner en større implementeringsopgave, samtidig med at forankringen af resultatdokumentation må forventes at kræve særskilt ledelsesfokus. Når viden fra resultatdokumentation skal aggregeres og anvendes som ledelsesinformation, forudsætter det som oftest, at ledelsen har fokus på løbende at understøtte en ensartet anvendelse på tværs af sagsbehandlere og at der findes en høj datadisciplin.

Vejledning til resultatdokumentation

Formidlingen af resultatdokumentationen er afgørende for, om den kan anvendes fremadrettet og i de rette sammenhænge. I dette redskab indgår der en række eksempler på forskellige sammenhænge, hvor resultatdokumentation er relevant, med forslag til, hvordan den kan præsenteres.

Eksempler på formidling af resultatdokumentation

Resultatmålinger på området for børn og unge med særlige behov er fortsat i sin vorden og er dermed et felt, som kan udvikle sig til at være en integreret del af den socialfaglige praksis i de kommende år. Kommunen kan med fordel supplere med viden og inspiration fra det sociale område og fra vores nabolande i tilrettelæggelsen af arbejdet med resultatdokumentation.

Den svenske Socialstyrelse har udarbejdet en elektronisk database til socialt arbejde, hvor der kan findes viden om metoder til resultatdokumentation (på svensk: bedömningsmetod) på det sociale område. Herunder er der en række metoder målrettet børn og unge i alderen henholdsvis 0-18 og 13-21 år. Oversigten kan bruges til at se, hvilke redskaber der er til resultatdokumentation på området for børn og unge med særlige behov, og hvilken validitet disse har.

Her kan eksempelvis findes beskrivelser af SDQ (The Strengths and Difficulties Questionnaire), som måler børn og unges psykiske trivsel og bl.a. er anvendt af SFI. Der kan også findes beskrivelse af metoden Ester (Evidensbaserad STrukturerad bEdömning av Risk och skyddsfaktorer), som bl.a. anvendes i flere svenske kommuner med særligt fokus på forebyggelse.

Eksempel 2 – Viden om metoder til resultatdokumentation på det sociale område i Sverige

Senest opdateret 08-05-2018

Nyhedsbrev

Vores nyhedsbreve holder dig opdateret med faglig viden, information om ansøgningspuljer, nye udgivelser, konferencer og temadage på socialområdet.

Tilmeld dig her