Puljekalender

Senest opdateret 05-10-2022

Her kan du få overblik over kommende ansøgningspuljer og se i hvilket kvartal, de forventes udmeldt og udmøntet.

For at gøre det nemmere at overskue, hvilke ansøgningspuljer der er på vej, har Socialstyrelsen lavet en puljekalender.

Indholdet i puljekalenderen

Puljekalenderen viser de ansøgningspuljer, som Socialstyrelsen udmelder og udmønter i 2023. For hver pulje oplyses:

  • ansøgningspuljens navn, finanslovskonto og størrelse
  • formålet med ansøgningspuljen
  • ansøgerkredsen
  • kvartalet for udmelding (forventet tidspunkt)
  • kvartalet for udmøntning (forventet tidspunkt).

Det forventes, at en foreløbig årskalender for 2023 offentliggøres ultimo januar 2023. En endelig version forventes at blive offentliggjort, når finansloven for 2023 er vedtaget. 

Socialstyrelsen udgiver desuden månedskalendere. Den viser, hvilke ansøgningspuljer, der forventes at blive udmeldt i hvilke uger. 

Puljekalenderen er vejledende, og både antallet af ansøgningspuljer samt udmeldings- og udmøntningstidspunktet kan ændre sig i løbet af året.

Det er en god ide også at tilmelde sig Socialstyrelsens nyhedsbrev samt holde sig opdateret her på siden for at være helt opdateret om udmeldinger og udmøntninger.

Tilmeld dig Socialstyrelsens nyhedsbrev 

Udmelding

Det tidspunkt, hvor ansøgningspuljen åbner for ansøgninger

Udmøntning

Det tidspunkt, hvor ansøgerne får svar, og der gives tilskud