Der er en spirende interesse for at bo småt i Danmark, og vi begynder at se de første eksempler på kommuner, der udlægger arealer specifikt til tiny houses.
Der er i dag ikke en fast definition på, hvad et tiny house er, men det er ofte karakteriseret ved at være et hus på mindre end 45 m2.
Det handler derfor om at få alle vigtige funktioner i et hjem rykket ind på mindre plads, mens det overflødige skæres fra.
Det er en boligform, hvor hver kvadratmeter udnyttes og indrettes med praktisk og funktionsdygtigt inventar.
Der gælder de samme regler for tiny houses som for alle andre enfamiliehuse i Danmark.
Det er derfor som udgangspunkt ikke lovligt at bygge et tiny house på hjul og placere det et sted ude i det åbne land – f.eks. på en mark, i en skov eller ved at leje lidt jord fra en ejendom på landet.
Opførelse af nye boliger reguleres bl.a. af planloven. Hvis ejendommen, hvor bebyggelsen ønskes opført, er omfattet af en lokalplan, afhænger det af lokalplanens bestemmelser, hvad der kan opføres i området.
Hvis ejendommen ligger i landzone kræves en landzonetilladelse fra kommunen.
Der kan som udgangspunkt ikke meddeles landzonetilladelse til spredt bebyggelse i det åbne land, heller ikke selv om der er tale om mindre bygninger, og de er på hjul.
Læs mere om landzonetilladelse i vejledning om landzoneadministration her.
Spørgsmål om etablering af nye boliger skal rettes til kommunen, der er planmyndighed og landzonemyndighed. Generelle spørgsmål om fortolkning af planloven kan rettes til Plan- og Landdistriktsstyrelsen.
Da et tiny house er helårsbeboelse, skal det overholde bygningsreglementet for enfamiliehuse.
Man kan bygge et tiny house selv, man kan hyre nogen til at bygge det for sig, eller man kan købe et præfabrikeret hus, der bliver leveret på grunden.
I alle tilfælde kræver det en byggetilladelse at opføre et tiny house. Et tiny house skal leve op til de samme dokumentations- og energikrav som alle andre boliger til helårsbeboelse.