Partnerskabets formål er at opnå en praksisnær og bred forankring af lovens intentioner. Her skal de deltagende organisationer i partnerskabet bidrage med viden og erfaringer.
Formålet realiseres ved, at partnerskabet:
- Giver anbefalinger til at styrke sagsbehandlingen for udsatte børn og unge
- Bidrager til implementeringen af reformen og barnets lov
- Følger op på implementeringen af loven.
Derudover skal partnerskabet bidrage til, at udarbejdede løsningsforslag forankres i praksis gennem de deltagende organisationers egen rolle og opgaver på børne- og ungeområdet.
Temaer i partnerskabets arbejde
Partnerskabets arbejde er centreret omkring en række temaer, som er fastlagt i den politiske aftale om Børnene Først, og som skal understøtte implementering af reformen i kommunal praksis:
- Børneinddragelse
- Tidlig opsporing og håndtering af underretninger
- Fremskudt sagsbehandling
- Kontinuitet i sagsbehandlingen
- Styring af sagsintensitet.
Deltagerne i partnerskabet
Partnerskabet består af repræsentanter fra følgende organisationer:
- Kommunernes Landsforening (KL)
- Børne- og Kulturchefforeningen (BKF)
- Danske Professionshøjskoler
- Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
- De Anbragtes Vilkår
- ForældreLANDSforeningen (FBU)
- Dansk Socialrådgiverforening
- Socialpædagogernes Landsforbund (SL)
- Danske Handicaporganisationer (DH)
Møder og arbejdsgrupper
Der afholdes to årlige møder i partnerskabet. Sideløbende med partnerskabets møder nedsættes der et antal arbejdsgrupper, der fx skal udarbejde anbefalinger og andre produkter om de konkrete temaer.