SØM Uddannelse

09apr

Social- og Boligstyrelsen tilbyder gratis uddannelse i Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM) til medarbejdere, der anvender eller påtænker at anvende SØM.

Gode SØM-beregninger og troværdigheden af resultaterne afhænger af vidensgrundlaget og de antagelser, som brugeren gør sig undervejs i beregningen. Socialstyrelsen tilbyder derfor uddannelse for alle interesserede, der anvender eller påtænker at anvende modellen.

Få mere at vide om Den Socialøkonomiske Investeringsmodel (SØM)

Om SØM-uddannelsen

Målgruppe og forudsætninger

Målgruppen for SØM-uddannelsen er primært kommunale og regionale medarbejdere, der anvender eller ønsker at anvende SØM.

Det anbefales, at der som minimum deltager én analyse- og økonomimedarbejder, der til dagligt arbejder med kommunale data, og én medarbejder, der har kendskab til målgrupper og indsatser på socialområdet, fx socialfaglige medarbejdere eller udviklingskonsulenter, fra hver organisation.

Indhold

  • Hvad indeholder SØM, og hvad kan modellen bruges til?
  • Gennemgang af SØMs beregningsramme og vidensdatabase:
    • Aktører
    • Omkostninger
    • Effekter
    • Konsekvenser
    • Priser
    • Resultater
  • Analysemuligheder i SØM
  • Usikkerheder og følsomhedsanalyser
  • Kommunale eksempler
  • Udvælgelse af relevante indsatser for SØM-beregninger

Format og undervisningsform

Undervisningen foregår virtuelt. Undervisningen vil dels bestå af gennemgang af indhold og konkrete eksempler og dels af gruppearbejde med en konkret case.

Praktiske oplysninger

Informationsmødet holdes virtuelt. Inden mødets afholdelse vil du modtage en mail med et link til det virtuelle møderum.

Tilmeld dig her

TID

9.00-15.00

STED

Online via Zoom

MÅLGRUPPE

Kommunale og regionale medarbejdere, der anvender eller ønsker at anvende SØM

Kontakt

Andreas Vestermark
Specialkonsulent