Temadag: Børn og unge med massivt skolefravær og autisme (Odense)

02nov

VISO tilbyder i samarbejde med VISO-leverandører på autismeområdet temadage med input til og konkrete bud på, hvordan du og dit team kan arbejde med de faglige problemstillinger og dilemmaer, som kan opstå i mødet med børn og forældre.

Formålet med temadagene er at sætte fokus på, at skolefravær er en kompleks størrelse og at løsninger skal findes i samarbejdet og forståelsen af, at skolefravær er et fælleskabsanliggende. VISO tager afsæt i fire beskyttende faktorer, som bliver belyst ved hjælp at teori, cases og de praksisnæse redskaber som VISO anbefaler:

  • Solid fælles viden om og fælles forståelse af barnet/den unge og dennes forudsætninger og behov.
  • Barnet/den unge skal inddrages, så han/hun kan bidrage på egne præmisser.
  • Der skal samarbejdes og koordineres på tværs af skole, hjem og forvaltninger.
  • Der skal arbejdes med overskuelige og tydelige mål med øje for det tempo, som forandringerne kan finde sted i.

Du vil bl.a. høre oplæg fra og deltage i workhops med hhv. Dagbehandlingsskolen Basen i København v. psykolog Marie Sønderstrup Falck Hansen, Vejlefjord Rehabiliteringscenter v. neuropædagogisk konsulent Charlotte Just Bukh samt psykolog Helle Bavnshøj og psykolog Henrik Læborg, Aalborg.

Praktiske oplysninger

Temadagen henvender sig bredt til lærere, pædagoger, socialrådgivere og psykologer som arbejder med børn med massivt skolefravær og autisme. Deltagelse er gratis.

Tilmeld dig her 

Der er tilmeldingsfrist d. 23. oktober 2023. 

Temadagen afholdes også i København og Aarhus: 

Læs om temadagen i København d. 7. november 2023

Læs om temadagen i Aarhus d. 14. november 2023

 

Kontakt

Ellen Vibe Pedersen
Konsulent

TID

Kl. 9-15

STED

Mødecenter Odense
Buchwaldsgade 48 
5000 Odense C

MÅLGRUPPE

Lærere, pædagoger, socialrådgivere og psykologer, som arbejder med børn med massivt skolefravær og autisme.