Erfaringsnetværk om implementering af barnets lov (Region Nord)

02okt

Arbejder du som afdelingsleder, teamleder eller koordinator - eller er du på anden måde ansvarlig for at implementere barnets lov i en myndighedsafdeling? Så kan du deltage i et af vores tværkommunale netværk, hvor vi taler om implementering og deler erfaringer om arbejdet med den nye lov.

Barnets lov, der træder i kraft 1. januar 2024, skal styrke kvaliteten både i sagsbehandlingen og i de indsatser, kommunerne tilbyder børn og unge med behov for særlig støtte.

Social- og Boligstyrelsen har sat forskellige tiltag i gang for at understøtte kommunernes arbejde med den nye lov. Som led i disse aktiviteter tilbyder vi sammen med Ankestyrelsen tværkommunale netværk, hvor landets kommuner får mulighed for at udveksle erfaringer om implementeringen af den nye lov.

Udover at give plads til sparring og videndeling er formålet med erfaringsnetværkene at klæde kommunerne på til at arbejde med loven ved at tilbyde dybdegående indføring i bestemmelser om inddragelse, anbringelser, adoption mv. 

Praktiske oplysninger

Social- og Boligstyrelsen sender invitationer til de nye erfaringsnetværk direkte til alle kommuner. Målgruppen er ledere og nøglepersoner på myndighedsområdet med ansvar for implementering. Information om tilmelding til netværksmøderne og andre relevante praktiske oplysninger fremgår af invitationerne, som sendes senest i uge 37.

Den første runde netværksmøder starter i oktober 2023. Her har vi særligt fokus på børneinddragelse.

Sæt kryds i kalenderen:

  • 2. oktober 2023, Region Nord, Comwell, Aalborg
  • 12. oktober 2023, Region Hovedstaden, DGI
  • 13. oktober 2023, Region Sjælland, Scandic Ringsted
  • 23. oktober 2023, Region Syd, Hotel Park i Middelfart
  • 25. oktober 2023, Region Midt, Comwell, Aarhus

Alle netværksmøderne afholdes i tidsrummet kl. 9:30 – 15:00

TID

09:30-15:00

STED

Comwell i Aalborg

Vesterbro 2, 9000 Aalborg

MÅLGRUPPE

Ledere og nøglemedarbejdere som har en implementeringsrolle i myndig i forbindelse med barnets lov

Irene Ildvedsen
Socialfaglig konsulent